Idag er det 4 år siden at farmand fik fred og jeg kan stadig ikke acceptere det.... Jeg savner min super fjollede far og nulle kender ham kun som morfar der vinker et sted oppe fra de hvide skyer... Gid jeg kunne skrige tiden tilbage og have sendt ham til læge længe før end gjort... Måske så han kunne have ført MIG op af gulvet til mit bryllup og måske kunne have nået at være morfar... Han ville have været så stolt og han fortjente det virkelig.. sidder her og prøver at nyde duften af frecia blomsterne på hans grav, som han ville gøre det.. højt elsket, dybt savnet
Det med at gå og tænke, hvis nu bare , hvis nu bare... Det kender vi vist alle til......
SvarSletMen, vi kommer aldrig til at kende svarret...
Men noget vi ved - Det er at de tossede mænd sgu aldrig er til at få til lægen.
Så alle mødre i blog land - Lær jeres sønner at gå til lægen er en hel naturlig ting, og som man bør gøre engang i mellem.
Hvis min ex var gået til lægen ½ år før, kunne de måske have redet ham, fået stoppet sygdommen før den bed sig for fast ???
Sender dig tanker
Marianne
Puha. Jeg kan heldigvis kun forestille mig, hvor trist det må være, at have mistet sin far i så ung alder - både hans og din. Og fordi min far har ført mig op af kirkegulvet og er blevet morfar kan jeg godt forstå, du ville ønske din havde været en levende del af det.
SvarSletFor en del af det hele er han jo; dels fordi han har lavet dig, påvirket dig og du kender ham, så du ved, nogle af de ting han ville have sagt eller gjort. Men ikke mindst gennem savnet er han jo med i alting. Sorg er en svær størrelse - og jeg tror ikke, vi lærer at accepterer det, der strider mod noget grundlæggende i os: mennesker skal ikke dø i utide. Og slet ikke af sygdom!
Min lille dreng skal til lægen i dag - jeg håber, vi kan lære ham, at det bare er noget, der hører sig til!