Mit hjerterum, alt fra familie, tanker, oplevelser og hvad der ellers falder mig ind.

tirsdag den 13. oktober 2009

Møde på Riget

Så fik vi været på Riget med nuller og er landet på jorden igen…
Som i nok har kunne læse og se på billeder af Nuller, har ham en kæmpe knude ved højre arm. Vi har hele tiden fået afvide, at hans knude er en hæmangiom, men nu er det en medfødt misdannelse.. Og derfor noget helt anden og alligevel ikke…. Vi har hele tiden fået afvide, at den vil stoppe sin vækst og ende med at være meget lille om ikke helt væk.., men nu er det lavet om til at den vil vokse med Nuller´s vækst og/eller mere ( der er mere i vores tilfælde) og den skal fjernes ved operation…. Men først skal vi indlægges på Riget til en MR-scanning og dette vil vi blive indkaldt til i løbet af 4-6 måneder og først derefter vil de kunne sige hvad, hvordan, hvor meget og hvornår…. At alt skal ske og om det vil hæmme Nuller…
Nu sidder man så i venteposition igen og kan ikke gøre fra eller til… Og selvom den dygtige læge var rigtig god til, at berolige os og gjorde meget ud af at forklare, at vi skulle tage det stille og roligt, og at der absolut ingen mistanke var til noget ondartet, så kan man ikke lade være med at tænke på alt muligt dårligt og bekymre sig vanvittigt.. Jeg er helt op i et felt, hvor jeg ikke vil være..
Jeg er ked, bange og har bare så stor trang til at knuge Nuller ind til mig… Hvorfor skal vores lille dreng alt dette igennem?????? Hvorfor skal vi blive ved med at være ramt af ting der gør os kede… Jeg vil bare så gerne kigge på Nuller og tænke at jeg aldrig skal miste…..
Og nu sidder jeg igen med mit tosset hoved og prøver at sige til mig selv at det nok skal blive godt og at der er en mening men at vi skal alle disse dumme ting igennem….
NU er det NOK…
Lad mig få plads til at få flere positivt ting ind..
Lad mig være mor/familie og gi mig en chance for at komme helt op til overfladen……

1 kommentar:

  1. Kære Tina, Har lige læst en håndfuld indlæg på din blog. Jeg føler med dig og med jer. Det gør helt ondt i maven at læse at I skal så meget igennem med så megen uvished. Men hvor er han heldig Jeres lille søn, at have forældre der er så åbne, indlevende og opmærksomme. De allerkærligste hilsener, J

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails